05-02-2006SIDSTE NYT
SAS yder stor rabat på Business Class Interkontinental! SAS kommer nu på markedet både med rabat på deres Business Class oversøisk samt kampagnepriser på stort set alle deres oversøiske destinationer. Ved at købe en Economy Express billet giver det adgang til Business Class. Tilbuddet gælder frem til 31 marts, og udrejsen skal blot være påbegyndt inden den dato. En business class til Bangkok koster normalt ca. 25.000 dkk og kan nu købes for ca. 18.000 dkk i den nævnte periode og det svarer nemlig til Economy express prisen til Bangkok. Samtidig kommer SAS med kampagne priser på turistklasse med virkning fra 01 april 2006. Disse priser betyder at for eksempel Bangkok retur koster 4990 inkluderet skatter og afgifter. Disse priser er omfattet af en række restrektioner, og der er et begrænset udbud af pladser.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk
Cimber tilbyder attraktiv pris på indenrigsruter Flyselskabet Cimber Air lancerer den 1. februar 2006 en ny fleksibel billet på alle sine indenrigsflyruter i Danmark. Den nye fleksible indenrigsbillet er tilgængelig både som oneway og som retur. Ved afrejse fra København koster billetten 695 kroner oneway, inklusiv alle skatter og afgifter.
Billetten har begrænset tilgængelighed og skal bookes minimum 4 dage før afrejse. Den kan ændres mod gebyr, men kan ikke refunderes.
Hvis Du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk.
MARKEDET
MOMS på Rejsebureauernes gebyrer. Så kom den endelig efter mange år, nemlig MOMS på vore gebyrer. Der foregår for øjeblikket samtaler mellem Rejsebureauforeningen og Skat om den mest enkle måde at løse denne opgave på. Indtil videre ser det ud til at blive en almindelig moms, som langt de fleste af vore kunder kan fratrække.
Vi kommer tilbage når vi ved mere.
NYT FRA VORE LEVERANDØRER
Luftfartsselskaber: Austrian åbner rute til Irak
Austrian Airlines bliver det første europæiske selskab, der flyver til Irak. Efter planen begynder Austrian flyvninger til byen Erbil i det nordlige Irak i marts.
Der bliver flyvinger to gange om ugen i marts og april, mens der flyves tre gange om ugen fra maj. Austrian vil bruge en Airbus A319 på ruten. Erbil er med et indbyggertal tæt på en mio. den fjerdestørste by i Irak.
Bestyrelsesmedlem i Austrian Josef E. Burger siger, at Erbil er en milepæl i udviklingen af selskabets rutenet. Med ruter til Egypten, Iran, Jordan. Libyen, Syrien og De Forenede Arabiske Emirater er Austrian det tredje største flyselskab, når det gælder flyvninger til Mellemøsten.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk.
SUN-AIR lukker to ruter
Det danske luftfartsselskab SUN-AIR of Scandinavia A/S, der flyver som British Airways franchise partner lukker to ruter. SUN-AIR lukker ruten Aalborg - Aarhus samt ruten Aarhus – Bruxelles den 16. januar 2006.
Til gengæld øger SUN-AIR kapaciteten til Oslo fra henholdsvis Aalborg og Aarhus, da efterspørgslen på disse ruter er stærkt stigende. Derfor indsættes SUN-AIRs nye Dornier 328-fly, hvilket giver en kapacitetsforøgelse på 75 procent.
Samtidig styrker SUN-AIR ruten Billund – Bruxelles ved at øge antallet af afgange, ligesom SUN-AIR overvejer at overtage ruten Aalborg – Billund, når den indstilles af den nuværende operatør i marts.
I den tid vi har fløjet til Bruxelles fra henholdsvis Aarhus og Billund, har vi måttet konstatere, at vi ikke har været i stand til at kreere mere trafik, men i stedet blot har flyttet passagerer fra Billund-ruten og dermed har konkurreret med os selv, udtaler administrerende direktør og ejer af Niels Sundberg. Derfor har vi valgt udelukkende at flyve til Bruxelles fra Billund og samtidig øge antallet af afgange på ruten.
Niels Sundberg fortsætter: Såfremt vi overtager ruten Aalborg – Billund, vil vi kunne tilbyde nordjyske rejsende muligheden for at benytte vore direkte ruter fra Billund til henholdsvis Birmingham, Bruxelles, Düsseldorf, Prag, Helsingfors og Manchester. Et flyskifte i Billund er utroligt populært og kan foregå nemt og bekvemt i forhold til at skulle rejse via København.
Kristian Tvergaard tilføjer: Udvidelsen på Oslo, som vil ske sidst i marts, skyldes, at vi ofte har udsolgte fly fra Aarhus og Aalborg, og vi ser derfor frem til at kunne indfri erhvervslivets ønske om flere sæder på disse ruter.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk
Ny flyrute Billund - Reykjavik
Atlantic Airways starter den 30 marts en ny rute op fra Billund til Reykjavik.
Der bliver ikke tale om en direkte linie, men en mellemlanding på Færøerne. I forårs- og efterårsperioden vil der blive en ugentlig flyvning, mens der i sommermånederne bliver tale om flyvninger i fem ud af ugens syv dage. Vi har undersøgt mulighederne. Flere og flere danskere tager til Reykjavik. Derfor er det oplagt at lave en rute ud ad Billund så jyder og fynboer bliver fri for tage over København, siger Steffen Riskjær salgs og marketing direktør for Atlantic Airways i Vest.
Atlantic Airways, der er ejet af det færøske lagting, udvider langsomt men sikkert sit rutenet til de skandinaviske lande. Selskabet flyver til tre destinationer i Danmark. Ålborg, Billund og København. Dertil to destinationer i Norge samt tre til England og Skotland.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk.
fra København til Oslo
Fra den 1. april 2006 flyver TAP Portugal dagligt fra København til Oslo og retur.
Flyene afgår fra København mod Oslo hver dag kl. 14.35 med ankomst til Oslo kl. 15.45 og retur til København kl. 16.30.
Siden marts 2005 har TAP Portugal været medlem af Star Alliancen, det betyder at kunderne har mulighed for at optjene bonuspoint. TAP Portugal flyver med Airbus-maskiner med portugisisk besætning.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk.
British Airways!
British Airways sænker priserne med mere end 30 % på en række oversøiske destinationer. Billetsalget er startet og priserne er gyldige frem til 31. marts 2006. Prisen på Miami starter fra 4015 kr. per person og er inkluderet skatter.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk.
HOTELLER
Scandic ændrer sin prisstruktur
For at gøre det nemmere for hotelgæsterne har hotelkæden Scandic netop ændret sin prisstrategi. Strukturen har hidtil omfattet fem prisprodukter, men de erstattes nu af blot to – EARLY og FLEX. I praksis indebærer den forenklede prisstruktur én pris med indbygget fleksibilitet og én pris med indbygget rabat, som ikke kan afbestilles eller ændres. Frem til i dag har vi haft fem forskellige prisprodukter, hvilket kunne være svært at overskue for vores gæster. Derudover har den måde, gæsterne foretager deres reservation på, ændret sig i de seneste år og medført stigende krav til os. Med to tydeligt forskellige prisprodukter er det nu lettere at forstå vores priser og vælge efter eget behov, siger Eva Lund Pedersen, Revenue Manager, Scandic Hotel A/S.
Scandic er en af de første hotelkæder, der ændrer prisstruktur. Devisen er: Hvis dine planer kan ændre sig, så book FLEX. Hvis dine planer ligger fast, så book EARLY og spar 15-30 procent. Systemet er inspireret af den måde, flybranchen sælger billetter på.
FLEX indebærer øget fleksibilitet og valgfrihed, mens EARLY kræver forhåndskøb med direkte betaling uden mulighed for at afbestille eller ændre reservationen.
Foruden de to nye prisniveauer gælder stadig de individuelle firmaaftaler samt produktet Bonus Cheque, hvor man køber et hæfte med 12 checks til prisen for 10 checks.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk.
Cab Inn bygger!
Vil snart have 1.450 værelser på landsbasis Den danske lavpris hotelkæde Cab Inn vil bygge et nyt hotel i Aalborg med 250 værelser. Hotellet vil stå færdigt i 2008, men allerede i 2007 åbner kæden et nyt hotel i Odense foruden de nuværende i København, Aarhus og Esbjerg.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk
ØVRIGE NYHEDER
Økonomi-parkering i Kastrup
1. februar 2006 åbner en ny Economy-parkering i Københavns Lufthavn med tilbud om billig langtidsparkering. Det bliver muligt for kunderne at langtidsparkere for 270 kroner for en uge eller 445 kroner for to uger.
Samtidig stiger prisen for at parkere på de øvrige p-anlæg. Lufthavnen mener dog stadig de kan konkurrere med p-priserne i indre by og i andre skandinaviske og europæiske lufthavne.
Hvis du vil vide mere så kontakt rejse@dif.dk