Internettet har skabt en forestilling om, at det er nemt at gennemskue prisstrukturen inden for flytransport, hotel og billeje. Selv om det er blevet nemt at bestille en billet på nettet, er det dog langt fra sikkert, at det er den billigste eller bedste løsning.
Hvis man køber ind via Internettet er det svært hvis ikke umuligt at ændre navn eller strækninger. Hvis så en udøver bliver syg eller tages af holdet koster det ofte hele billet prisen. Lykkes det for vore medarbejdere at bestille det som en gruppe inden for IR`s eller DIF`s aftaler, kan billetter annuleres eller ændres uden omkostninger.
Der er mange flybilletter, man ikke kan købe via nettet uden at være fagligt dygtig. Begreber som:
- Fleksible billetter.
- Billetter med restriktioner.
- Sakse billetter.
- Omvendte eller valuta billetter.
- Såkaldte Low Cost Carrier med anden forretningsmodel.
- WEB billetpriser med særregler.
- Standby billetpriser.
- Charterselskabers flypriser.
- Priser inkluderet andre ydelser som for eksempel hotelophold eller fortæring.
Det er begreber som er med til at skabe en uigennemsigtig verden.
Det kan koste en rejsebestiller op til flere timer at gennemgå alle muligheder, for at opnå den bedste pris til den ønskede rejse.
Groft sagt er der 2 prissætninger:
- Den traditionelle, hvor hovedparten af priserne er baseret på den pris, de nationale selskaber kan opnå baseret på monopol, udbud og efterspørgsel!
- Den model, som lavprisselskaberne skabte baseret på de aktuelle omkostninger, der er ved at transportere mennesker mellem to punkter. Denne struktur er reelt at sammenligne med andre ”normale” ikke monopol baserede industrier.
Monopol markedet, kapacitetsstyrings modellerne, alliancerne samt loyalitets programmerne har medført en situation, hvor prisen for en transport mellem 2 punkter reelt er umulig at gennemskue uden faglig indsigt - og selv da kan der ske fejl.