• Nyhedsbrev

    Tilmeld dig til nyhedsbrev her
    Din email
    Skriv din mail adresse før du sender

En varm og dyr sommer

Vi har tidligere beskrevet konsekvenserne af danskernes rejselyst, og de dermed følgende lange køer i lufthavnene. Dette gælder jo hele Europa om end lidt forskelligt fra land til land. Under alle omstændigheder gentager vi vore tidligere råd:

  • Kom tidligt til lufthavnen. Selv om der benyttes elektroniske billetter kan sikkerhedskontrol tage timer.


  • Husk at efternavn i pas og billet skal stemme overens.


  • Check ind via telefon eller Internet.


En anden konsekvens af blandt andet SAS enkeltbilletsystem har været øget belægning i flyene. Det medfører sammen med rejselysten at det er dyrt for vore kunder at rejse om sommeren. Der er dage hvor alle fly er helt fyldt og vi ikke en gang kan venteliste vore rejsende. Generelt er det meget svært at skaffe billige pladser på destinationer, der omfatter ferie rejsende. Det gælder især fordi Danmark er transitland med den konsekvens at selv destinationer der ikke tiltrækker ferierejsende er udsolgt, da ferierejsende benytter København som skift.

Hvad kan man gøre?

  • Flyt rejsen til efteråret.


  • Planlæg og bestil rejsen tidligere end normalt.


  • Accepter skift til nærdestinationerne eller flere skift til fjerne destinationer.


  • Benyt andre luftfartsselskaber end de sædvanlige.


Accepter at priserne er højere når belægningen er højere. Vi tror ikke dette mønster vil ændre sig i fremtiden, da flyselskaberne arbejder målrettet på at udnytte deres materiel bedre.